Nyhed

DN Rødovre samarbejder med kommunen om guidede ture på Vestvolden

Vestvoldens natur er et besøg værd, og hvert år planlægger Rødovre Kommune adskillige guidede ture hen over året.

Turene er gratis, og nogle arrangeres i samarbejde mellem Rødovre Kommune og Danmarks Naturfredningsforening i Rødovre (DN Rødovre).

Den samlede folder over alle de guidede ture er netop landet fra trykkeriet, og vi kan nu løfte sløret for nogle af de temaer, som Danmarks Naturfredningsforening er medarrangør af:

• Invasive planter
• Spis vilde planter
• Biodiversitetstur
• Det vilde Vestvolden
• Tur til Frugtlunden

Glæd dig allerede nu, og følg med på arrangementsoversigten, når vi løbende lægger turene op med information om, hvordan du kan deltage i de populære guidede ture på Vestvolden.



Batteritogsmagasinet på Vestvolden (Foto: Michael Bank Weltz)